Mails - "Udvalget til sikring af god videnskabelig praksis"
Århus universitet
Menu
Den døde hund
| Til
Palle Bo Madsen / Praksisudvalget.
28-11-2007 Det har vist sig at implementeringen af TERM-modellen i lægepraksis, har givet anledning til en del frustrationer i patientkredse. Først og fremmest oplevelsen af ikke at blive taget alvorligt. Dertil formodning om alvorlige unladelser vedrørende korrekt undersøgelse og diagnosticering, således at truende tilstande først opdages på et fremskredent stade. TERM-modellen introduceres ved et ganske kort kursus, og kan ved sin tilsyneladende autoritet give usikre læger et redskab de reelt ikke er i stand til at håndtere. Jeg vil derfor anmode Praksisudvalget om at gennemgå projektets metoder, argumenter og konklusioner, da det fremgår af instituttets egne evalueringer at målene ikke nås, og at instituttet tilsyneladende ikke er i stand til at korrigere for dette. Uddybende bilag vedlagt. Hans Prag |
|
Anlyse af TERM-uptodate Skitser, ej sendt Klip fra Netdoktor debat Links Print og hæng op |
| 28-11-2007 I forlængelse af mai af 28-11-07 vil jeg kort beskrive mit helt centrale ankepunkt,,, Som det fremgår af kursusbeskrivelsen for TERM-modellen anbefales det at en antaget somatiserende patient udelukkes fra yderligere somatisk orienterede undersøgelser, og det anbefales at patienten forhindres i at søge anden læge. I betragtning af de erkendte væsentlige fejlmuligheder og usikkerheder der er i forudsætningerne for at erklære en patient somatiserende, må denne fremgangsmåde nærmest betegnes som magtmisbrug, og det er ganske ude af trit med videnskabelig fundering. vh Hans Prag |
Menu
| Til Hans Prag,
30-11-2007 Jeg bekræfter hermed at have modtaget nedenstående mail. Jeg vil snarest forelægge henvendelsen for Praksisudvalget, som derefter vil tage stilling til, om klagen falder inden for udvalgets arbejdsområde, og hvad der i givet fald videre skal ske. Med venlig hilsen Palle Bo Madsen Professor, formand for Praksisudvalget |
Menu
| TERM-modellen opfølgning (2)
30-11-2007 Goddag igen,, Samme tema, anden ordlyd... Når jeg som ingeniør afleverer et måleapparat, medfølger information om apparates begrænsninger. At det må bruges indendørs i tørre rum. A målenøjagtigheden er indenfor +/- 2% osv. Undervejs er en del usikkerheder elimineret. Der er f.ex. taget forholdsregler for brugen af standardkomponente rmed stor tolerence. Det centrale er at fejlkilder elimineres, og at apparatet præsenteres med dets ufuldkommenheder. TERM-modellens kursusbeskrivelse opregner da også en række indvendinger, fejlkilder og usikkerheder. Men disse elimeneres ikke, - de bagateliseres, - de bogføres med værdien nul. På dette punkt er projektet holdt op med at være videnskab. Men på dette grundlag anbefaler modellen at umyndiggøre patienten, at udelukke videre undersøgelser, at forhindre konsultation hos anden læge. Værre kan det næppe blive. Det er naturligvis legitimt at en læge når dertil at han må sige at han ikke med rimelighed kan foreslå flere undersøgelser. Det er også legitimt at gøre opmærksom på at der kan være tale om somatisering. Men med alle usikkerheder in mente, er det absurd at gribe til umyndiggørelse, skjult eller udtalt. Videre uddannelse efter TERM-modellen bør ophøre, og først genoptages, når den er grundigt omarbejdet, i tråd med ansvarlig videnskabelig fremgangsmåde. Hans Prag |
Menu
| TERM-modellen opfølgning (3)
1-12-2007 Vedhæftet klip fra text-TV i går. Vedkommende har næppe været anset for somatiserende, men sagen understreger i mine øjne, hvilke ricici der er forbundet med TERM-modellens nuværende anvendelse i praksis. vh Hans Prag |
Menu
| TERM-modellen opfølgning (4)
1-12-2007 Menneskearten er en meget broget flok. Allevegne - i skolen, på arbejdspladsen, på gaden, i toget, på restaurationen er der mennesker der skiller sig ud, påkalder sig opmærksomhed, er irriterende, tager ens tid,,, Gør det egentlig så meget ? Ja hvis man er meget fikseret på bekvemmelighed, lave omkostninger og rationalitet, forhold der ofte ses i den politiske agenda. I vort samfund er omkring 600.000 mennesker lagt på køl, - sat udenfor normal social medleven. Er det udtryk for et sundt samfund, eller er det netop denne effektiviserings/omkostningsreducerende strategis skyggeside ? Er der ikke lidt 'racehygiejne' over denne model ? Kunne man ikke, i forhold til TERM-modellen, fjerne de argumenter der handler om sundhedsudgifter, lægens frusrtrationer mv. Fjerne enhvert synligt eller skjult tiltag i retning af umyndiggørelse, og med rummelig humor tage imod menneskene som de er, skøre, skægge, irriterende osv. Det kunne være en opgave at lave kursus for læger, som man gør det i andre brancher der betjener kunder. Prøv at vende det om. I stedet for 'Åh nej, ikke hende igen' så 'Kommer hun i dag, - det bliver sjovt'. Tag den menneskelige udfordring op, forvent overraskelser, men lad være med at tage det personligt, lad være med at gå i forsvarsposition. Og naturligvis, bevar den faglige kvalitet og omhu. Hans Prag |
Menu
| Til
2-12-2007 Per Fink Marianne Rosendal Til orientering, Praksisudvalget For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at jeg i bestyrtelse over meddelsen om prisen for TERM-kurset, og oplysningen om kursets implementering i lægeuddannelsen, har protesteret over for Praksisudvalget, og orienteret rektor. Se: http://hansprag.dk/Praksisudvalget/Praksisudvalget.html Jeg kan tilføje at jeg efter gennemlæsning af kursusbeskrivelsen, 'TERM-Overheads-dk'.pdf, har bemærket at det er kraftigt tydeliggjort at den somatiserende patient har krav på at blive taget alvorligt, og at opfordringen til at umyndiggøre patienten er nedtonet. Understregningen af behovet for forsigtighed med medikamenter mv. er også positiv. Så langt så godt. I forhold til nævnte kursusbeskrivelse har jeg dog nogle væsentlige invendinger. Interviewteknikken fremstår netop som en "teknik", beregnet på at "overbevise" en modvillig patient i forhold til et uimodsigeligt faktum. Formuleringer som at personen skal "føle" sig respekteret, opfattes let som tilskyndelse til manipulation. Det bør naturligvis slås fast at patienten SKAL respekteres. Hvis lægen kan nå så langt, vil patienten også føle dette, stort set uanset hvilket ordvalg der ellers bruges. Mao. interviewformen har for meget karakter af form, og mindre af indhold. Mht. til de opregnede fejlkilder, indvendinger og usikkerheder er der ikke noget nyt. Helt konsekvent bagatelliseres alle uønskede sagforhold. Dette gøres ad hoc, uden væsentlig argumentation. Dette er efter min bedste overbevisning ikke et videnskabeligt baseret projekt værdigt. I mit faglige regi, nytter det ikke at bagatelisere at en ubetydelig stump tråd i sikringsskabet er smeltet over, det kommer der ikke lys af. Jeg har set at SAS stræber efter at holde frekvensen af utilsigtede hændelser under 0,5 promille. Et tilsvarende tal kan næppe nås i sundhedssektoren, men de metoder der bruges i kritisk industri kan med fordel indføres her. Vedrørende ME/CFS fastholdes, på trods af en del medgiven, en ansvarsløs anbefaling. Dvs. både og. Faktisk står der bare at det er usundt ikke at bevæge sig. Dette er naturligvis rigtigt. Men punktet hvor motion bliver skadelig, kan ligge på et meget lavt niveau for disse patienter, og det kan være fatalt hvis dette ikke opfattes af den kursussøgende læge. Jeg er blevet gjort opmærksom på at det er vist at ME/CFS patienter typisk ikke udvikler muskeldegeneration. Jeg har selv været syg siden 1987, og har oplevet en del forandringer undervejs, uden at dette har påvivrket mit funktionsniveau nævneværdigt. Kort, - Efter udbruddet af en påfaldende udmattelse, så jeg først tiden an, men fridage og ferier gav ingen lettelse. Jeg opgav en del fritidsaktiviteter, stadig uden lettelser,. Definitiv sygemelding, - ingen lettelse. En trælsom vej gennem udredning og det sociale system, gav efter et par år mellemste førtidspension, men ingen lettelse i funktionsniveau. Mine efterhånden store børn flyttede hjemmefra, og der blev mere ro i huset, - ingen lettelse. Vi flyttede til anden egn der bedre svarede til vore behov, - ingen lettelse. Jeg blev alene, og kan nu helt tilgodese mine egne behov. I parentes: Min kone døde af en hastigt udviklende lymfecanser, og var undervejs på nippet til at blive anset for at være en pivskid, "Nogen smerte må man jo kunne tåle" som en fysioterapeut sagde. Det viste sig, hun havde masseret en metastase i rygsøjlen........ Mit funktionsniveau har uden de store udsving gennem hele perioden været omkring tre timers blandet aktivitet daglig, hvor der tidligere ikke var helt de normale 16, snarere 14 - 15. Så det er noget af en begrænsning, og der er dem der har det meget værre. Jeg vil intrængende opfordre til, at ME/CFS fjernes fra somatiseirngsregi. Og gøre opmærksom på at den righoldige literatur på området fortjener at blive læst. Jeg kan forestille mig at begejstringen for, og engagementet i opbygningen af projektet har medført at somatiseringsbegrebet er blevet rigelig rummeligt, således at der også medtages sygdomme og tilstande der er under udredning forskningsmæsigt. Dette fører let til skadelige misforståelser for den lidende. Jeg vil mene at projektet grundigt bør revurderes og at der i diagnosticeringssammenhæng tilføjes en kategori der omfatter uafklarede tilstande. Hans Prag |
Menu
| Til Per Fink, Praksisudvalget m.fl.
20-01-08
Jeg er blevet opmærksom på det igangværende projekt vedrørende behandling af somatiserende patienter. Der er prisværdigt at man forsøger at imødekomme en patientgruppes behov for behandling. Det var rosen, her kommer indvendingerne. Undersøgelsen er igangsat efter flere års udbredelse af TERM-modellen. Da resultaterne fra undersøgelserne antagelig skal bruges til at underbygge tidligere fremsatte påstande, bør det naturligvis være en ufhængig instans der afholder disse undersøgelser, og ikke det institut der har renomeet på spil. Det er vel stadig god videnskabelig skik at undgå interessekonflikter. Resultatet af undersøgelserne opgøres på grundlag af spørgeskemaer. Resultater på sådant grundlag giver sjældent brugbar information. Eksempelvis er de fleste spørgeskemaundersøgelser indenfor ældresektoren faldet positivt ud, til trods for store brist og megen utilfredshed på området. Og det er vist også spørgeskemaundersøgelser der viser danskerne som verdens mest tilfredse, lykkelige, og trygge folkefærd. Med 600.000 udstødte, med stort medicinforbrug, med arbejdsstress og med stort alkoholforbrug,,, - det giver ingen mening. Det er desuden inkonsekvent at man lægger spørgeskemasvar til grund for bindende konklusioner, når man modsat ikke tror på folk når de fortæller om deres begrænsninger. Igen en procedure der kun meget begrænset kan forsvares som videnskab. Det vil være en nærliggende fejlkilde ved udfyldelse af trappeskemaet, at noteret fremgang er sket på bekostning af ikke noteret aktivitet. Hvis ærindet er at måle reel fremgang må der findes forsvarlige objektive metoder til dette formål. Det stærkt afgrænsede deltagertal, vil yderligere fortynde resultatets værdi. Det repræsenterer ikke den oprindelige påstand om MUS' overvældende repræsentation i venteværelserne. Det forudsættes at deltagerne kan komme hjemmefra, - det er der en del ME/CFS patienter der ikke kan, hvorved scoren for denne gruppe ( hvis den udskilles ? ) bliver for høj. Der burde være et antal patienter der modtog individuel terapi, så resultater herfra kunne holdes op mod gruppeterapi. Restgruppen ( kontrolgruppen ? ) der skal behandles som de plejer, vil være illosorisk, da selve det at der er et forsøg igang, uværgeligt vil medføre ukontrollerbare ændringer i praksis. Udenfor emnet kunne det være interessant at vide hvornår skepsis overfor patienter kom ind i Dansk sundheds- og socialvæsen. Det var før TERM. - Schlüter, kartoffelkur, nedgøring af offentligt ansatte ? Før det ?? Jeg har bemærket at Per Fink efterlyser et paradigmeskifte, og forstår det som en opfordring til en ærlig 'du er god, jeg er god' dialog læge og patient imellem. God vind med den sag, Hans Prag PS. Jeg vil foreslå at det i term-kurset understreges, - ikke tages som en selvfølge, at symptombilledet er forsvarligt undersøgt. Det falder tilbage på modellens troværdighed, når folk dør eller invalideres på grund af manglende omhu. Et par klip... til lægerne. Allerede længe før jeg hørte om TERM-modellen. Det var en øjenåbner den dag jeg læste om TERM-modellen på Nettet. Alle brikker faldt på plads med et brag, og med èt kunne jeg forstå min egen situation. Jeg, der havde udviklet en kronisk sygdom i tarmen, hvor lægen ordinerede havregryn og mælk (ingen af delene tåler jeg, men det ville han ikke høre på!) Derimod skulle vi "snakke" sammen om "alt muligt andet". Lige netop dette samtykkede jeg ikke til fordi jeg havde fultidsjob og en lille forretning at passe. Det var lægen meget utilfreds med, husker jeg. Det var et forløb, der startede for ca. 5 år siden. I dag er min tarm så ødelagt, at jeg skal have stomi. Jeg kalder min kommende stomi for TERM-stomi, fordi dette er netop hvad den er! En TERM-skade! Jeg vil aldrig mere lade en læge have indflydelse på noget som helst indenfor min hverdag og jeg vil gøre alt for at beskytte mine kære mod at komme i hænderne på TERM-slagtere! ............ det med at gå til kontrol. Jeg kendte en, som gik til kontrol. Men for hvad. ???? Hendes hoste. !!!! ! I flere måneder. !!!!!! Jeg mener ikke, det havde noget med termmodellen at gøre. Hendes mand blev til sidst vred og skældte lægen ud. Så blev hun endelig sendt til undersøgelse på sygehuset og døde også kort efter af lungekræft. Hun var ikke ret gammel. Nogle læger er fantastisk dygtige, andre skulle slet ikke være læge. ............ B gik til læge fordi hun havde ondt i brystet (hostede lidt) og ondt i maven. Lægen sagde hun skulle komme igen om en måned. det var i november måned 2001. B gik til "kontrol" ved lægen med ca 4. ugers interval, ligesom foreskrifterne i TERM. B skulle lære at tænke sig til et bedre liv. B fik det værre og værre, nu sagde lægen at B skulle tage panodil for smerter. Til sidst skulle B komme til kontrol hver uge, for hun var ved at skrige af smerte. Til sidst forbarmede lægen sig over hende og indlagde hende på M2 på Silkeborg Sygehus, hvor hun afgik ved døden tre uger efter. Det var canser. Hvad gik der galt? ingenting. ifølge TERM teorierne. Læs den første TERM udgave, her er metoden skitseret. B var en TERM patient efter bogen. B ligger begravet på Alderslyst Kirkegård i Silkeborg. |
Menu
| Modtaget 21-01-08 som svar på ovenstående Kære Hans Prag Jeg er ikke klar over, hvilket behandlingsprojekt du henviser til. Hvis det er det oprindelige projekt i almen praksis, var det specielt designet til at teste effekten af at uddanne læger i behandlingen og som uddannelsesprogram udarbejdede vi TERM modellen. Det må skyldes manglende kendskab til videnskabelig metode at du taler om en uafhængig evaluering. Dog ses det meget gerne at forskningsresultater bekræftes i 2 uafhængige undersægelser. Jeg vil ikke her komme ind på brugen af spørgeskemaer, men vil henvise til de publikationer der er udgået fra studiet. Jeg kan ikke fri mig for at nævne, at de patienter der mødte en læge der havde været på vores uddannelseskursus var mere tilfredse med deres læge end de der gik til en kontrollæge. Venlig Hilsen Per Fink Per Fink, PhD, Dr.med Forskningsleder, Lektor Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitets Hospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 8949 4310 Fax: 8949 4340 Hjemme side: www.sundhed.dk/info/ffl e-mail: perfink@as.aaa.dk |
Menu
| Til Per Fink 22-01-08 Tak for svaret,, Jeg tænker på de seneste års projekter; Mindfulness-baseret kognitiv terapi til..... osv. Som jeg opfatter rækkefølgen, begyndte kurserne for læger inden der var et erfaringsgrundlag at bygge på. Det ville have været mere naturlig at få henvist patienter til forskningsenheden, for der at afprøve metoderne. Man kunne så gå til lægerne med erfaringerne herfra. At man nu tager patienter ind, er jo fint. Men instituttet må jo have en klar interesse i at terapien lykkes, - det må nødigt modsige det lægerne er undervist i. Og dette forhold kan måske vride objektiviteten ? Nu er jeg, videnskabeligt set, tættest på Tycho Brahe traditionen. Han kunne jo have bedt bønderne på Hven om deres iagttagelser om stjernehimlen, og så skrevet sine afhandlinger udfra disse. Hmm, jeg prøver en anden vinkel. En voldsperson kan straffes. En trafikant der forvolder personskade, kan straffes hvis der kan gøres ansvar gældene. En kirurg kan straffes, hvis patienten skades, og der kan konstateres lægelig fejl. Men her begynder det at blive uldent på grund af bevisførelsen. Psykiatere og psykologer er heller ikke untaget loven. Problemet er målbarhed. Hvordan kan det bevises, at en given behandling har medført alvorlige psykiske skader ? Hvordan kan en behandler være så sikker på sin vurdering, at han mener sig berettiget til at umyndiggøre et andet menneske ? Hvad med behandlerens egne motiver ??? Nethe gik på psykologisk institut i årene omkring 1975. Flere studerende sigtede mod at få magt, andre havde selv en del i klemme !! Når målbarheden er så ringe, må man være skeptisk, når et område begynder at være domineret af en, eller ganske få faglige fortalere. Spørgeskemaerne er vel blevet populære fordi efterarbejdet 'nemt' lader sig mekanisere. Men jeg tror ikke der er mange spørgeskemaundersøgelser der er realitetschecket. Jeg tror ikke at forarbejdet har inkluderet en sammenligning af subjektive svar, og objektive målinger, for derigennem at validere metoden. Bare det at man har befundet sig godt, og ikke vil skuffe forsøgslederen, kan give falske scores. Alle senere års subjektive undersøgelser viser stor vilje til højere skat, mod et bedre offentligt serviceniveau i pleje og sundhedssektoren. Valgene til ting og råd har endnu ikke bekræftet denne vilje. Jeg håber da at de fleste er tilfredse med deres læge, jeg har da også noteret mig Lene Agersnaps positive erfaringer. Når jeg raser, er er det på grund af negative oplevelser jeg selv her haft, negative oplevelser min kone har haft, negative oplevelser i venne og bekendskabskredsen plus at jeg jævnligt hørte Hanne Reintoft da hun havde Ret og Pligt i radioen. Og så nogle af formuleringerne i term oplægget; At omkostningerne ved fejlbehandlede patienter kan opvejes ved at en større gruppe bliver tilgodeset, det er rent gys. Jeg vil tilføje at det er uvurderligt prisværdigt at materialet er offentligt tilgængeligt på nettet, dette forhold kan ikke roses nok. I håb om en frugtbar dialog, Hans Prag |
Menu
>>>Kære Hans Prag Projektet Mindfullness-baseret kognitiv terapi har ikke noget med TERM modellen at gøre. Det er en randomiseret kontrolleret undersøgelse af specialiseret behahandling, dvs. det er en behandling der udføres her på afdelingen og ikke af praktiserende læger. Selvfølgelig vil vi gøre alt for at behandlingen virker, men randomiserede kontrollerede undersøgelsesmetoder er netop udviklet for at undgå, at vi kan påvirke resultaterne ved manipulation. Man sammenligner 2 behandlinger, og det er tilfældigt i hvilken gruppe de henviste patienter lander (foregår ved lodtrækning). Måling af effekt er altid et problem, men spørgeskemametoden er ikke så dårlig som sit rygte, og vi anvender kun grundigt validerede spørgeskemaer. Vi anvender også andre effektmål. Generelt har formålet med TERM modellen været at bedre behandling af patienter, der lider af funktionelle lidelser og funktionelle syndromer - de bliver ofte meget dårlig behandlet i vores sundhedssystem og i samfundet i dag, og det er kedeligt at nogle patienter har taget det ilde op. Vi er meget uforstående overfor dette og tænker det må bero på misforståelser og fordomme. Af de patienter vi først er kommet i kontakt med kan jeg vanskeligt huske nogle, der har været utilfredse. Tværtom har vi en meget høj tilfredshed blandt patienterne- også dem vi desværre ikke kan hjælpe så godt, som vi gerne ville. Venlig Hilsen Per Fink |
Menu
| Mange tak,, For nu at være lidt polemisk, så fremgår det af TERM-uptodate s. 40 pkt. 4 at henvisning til specialenhed kan være en mulighed. Dette er fulgt op med forslag til henvisningstekst på s. 41. Dette er gentaget i Tabel 11. Og i generelle råd s. 51 pkt. 9. Det er i denne kontekst jeg har opfattet den igangværende behandlingsforskning. Og er henvisningerne ikke sket indenfor kredsen af læger der har gennemgået TERM-kurset ?? Hvis du har mulighed for at forholde dig til følgende 2 påstande, vil jeg være taknemmelig. Påstand 1) TERM-modellen implicerer at lægen har bestemt sig. Der sættes en stopklods for yderligere somatisk udredning. Behandleren mener sig berettiget til umyndiggøre patienten, og mener sig berettiget til at opfordre andre behandlere til at følge op. Case 1) Patienten HAR en behandlingskrævende somatisk sygdom. - Det videre forløb bliver et mareridt for patienten, et mareridt der kan fremkalde alskens psykiske implikationer, og lægge patientens sociale og økonomiske liv i ruiner. Og eventuelt være fatalt. Case 2) Patienten har en uafklaret somatisk kronisk lidelse. - TERM-modellen anbefaler i dette tilfælde at patienten skal opfattes og behandles som somatiserende, hvilket også kan medføre et forløb som ovenfor. Case 3) Patienten er somatiserende. - Her kan man håbe på et heldigere forløb. Det kan under ingen omstændigheder accepteres, at umyndiggørelse der normalt kræver en retsafgørelse, ad hoc kan introduceres af nogen behandler. Det er en metode der blev brugt politisk i Sovietunionen, og som ikke under nogensomhelst form kan accepteres i et retssamfund. Påstand 2) De 50% unødige henvendelser. Jeg har inden for de sidste par år henvendt mig med et par ting. Jeg iagttog en ny rødbrun plet på kinden lidt bag venstre øje. Og blev anbefalet at holde øje med om pletten voksede. Jeg skulle i så fald komme igen. Pletten forsvandt over nogle måneder. Jeg har henvendt mig med hyppig snurren og prikken i venstre arm og hånd. Fænomenet har varet nogen tid. Lægens besked var at det kunne skyldes myoser i skulder og nakke. Jeg skulle komme i konsultationen, hvis det generede for meget. Klik klik. 2 tællertrin på opgørelsen over symptomer der ikke findes fysisk årsag til, - næ, for det er ikke nødvendigt at undersøge. Jeg vil godt være med til at mange henvendelser har lignende karakter. Men det er ikke noget der kan spares væk. Det er helt nødvendige konsultationer for at sikre at der ikke er noget mere alvorligt undervejs. Tilbage bliver så en gruppe der jævnligt kommer med dit og dat. Igen ikke noget der kan spares meget på. Nogle gange er der jo noget alvorligt galt. Så er der en, næppe ret stor, gruppe som er usædvanlig vedholdende. Og her der måske muligheder for at både patienten og og lægen kan spares for bekymringer og ulejlighed. Og at psykisk orienteret behandling kan hjælpe. Det er talmagi når det i materialet fremføres og gentages at det er et meget stort patientvolumen der ligger systemet til last. Vh, Hans Prag |
Menu
| Svar på ovenstående
23-01-08 Vi modtager patienter fra hele Jylland og Fyn, og hvis det var praktisk muligt for patienterne kunne vi også modtage fra Sjælland, så det er ikke begrænset til læger, der har været på TERM kursus. Vi har i TERM fokuseret på patienter med lette og middelsvære problemer, men er klar over at der er nogle, der har behov for mere behandling end den praktiserende læge kan tilbyde. Dette er det samme som ved alle mulige andre sygdomme. VH Per Fink |
Menu
| Til Praksisudvalget m.fl.
24-01-08 I dialog med Per Fink de seneste dage, hvor jeg fornemmede vilje til at tage kritikpunkterne alvorligt, har jeg stillet to centrale spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. I lyset af sagens væsentlige implikationer, vil jeg intrængende anmode om at punkterne besvares fagligt og omhyggeligt. Spørgsmålene er som følger................. ...............Hvis du har mulighed for at forholde dig til følgende 2 påstande, vil jeg være taknemmelig. >>Påstand 1) og >>Påstand 2) som ovenfor. Vh Hans Prag |
Menu
| Svar på ovenstående
30-01-08 Kære Hans Prag Jeg har en tæt tidsplan og kan desværre ikke afse tid til at gå ind i en længerevarende korrespondance, og jeg mener jeg har besvaret de stillede spørgsmål. Jeg kan ikke forså indholdet/ spørgsmålet af Påstand 2 ii nedenstående . Vedrørende påstand 1 anbefaler vi klart at patienten skal udredes og der skal foretages undersøgelser hvis der er lægelig indikation for det. Derimod mener vi at man ikke skal udføre unødvendige undersøgelser. Vi fastholde at det er lægen der har viden om sygdomme og det derfor lægen og ikke patientens opgave at ordinere og vurdere hvilket behov der er for undersøgelser. VH Per Fink |
Menu
| Til Per Fink mfl.
30-01-08 Kære Per Fink I betragtning af de frustrationer der findes i patientkredse, og, har jeg erfaret, også blandt lægestuderende og sygeplejestuderende, bør du nok alligevel afsætte lidt tid til sagen. Det drejer sig dog om knuste menneskeskæbner. Jeg er ikke i tvivl om dine udmærkede hensigter mht. professionel behandling af somatiserende patienter. Men projektets diffuse argumentation kan skabe en del forvirring. Er det patienten, lægen, eller samfundsøkonomien der først og fremmest skal tilgodeses ? Jeg tror du har overset at nogle læger kan være lidt vel hurtige til at psygologisere patienten. Eksempel fra Netdoktor debat: "Forfatter: gæst - Dato: 18. okt. 2006, 22:49 - Svar: 12 1 Jeg ved ikke hvor mange gange jeg var hos min læge. Jeg havde en vanvittig hovedpine. Lægen gav mig nervepiller. Jeg var svimmel, og mit hoved gjorde så ondt at jeg til tider næsten ikke kunne holde det ud. Sådan gik det i måneder. Da min læge holdt ferie gik jeg til en anden læge. Det første han gjorde var at måle mit blodtryk. Det var tårnhøjt. Jeg fik straks medicin. Der var ikke noget andet i vejen." "Forfatter: gæst - Dato: 20. jan. 2008, 11:17 - Svar: 95 1 ...at blive udredt for deres sygdomme, bliver disse sygdomme SÅ fremskredne når patienterne ENDELIGT lander på hospitalerne, at overlevelsesstatistikkerne falder fordi sygdommene ikke længere lader sig behandle effektivt. Og så dør folk. Det siger en del om den stupiditet danske læger udviser ved at lade TERM indlemme i deres praksis og så bliver hospitalerne Sorte Per! P.g.a. TERM får hospitalerne nu mange flere kritiske patienter end før og der dør flere af deres sygdomme end før!" Hvorfor så skælde ud på TERM projektet, når det er ude i den øvrige sundhedssektor at fejlene sker ? Svaret er, at netop på grund af projektets uklarheder, misbruges modellen til alt andet end det den var tiltænkt. Du skriver, "Vedrørende påstand 1 anbefaler vi klart at patienten skal udredes og der skal foretages undersøgelser hvis der er lægelig indikation for det." Dette er ikke helt i overensstemmelse med TERM-uptodate. "Frygten for at overse en somatisk lidelse ...Nyere undersøgelser over, hvor ofte et organisk grundlag ved funktionelle symptomer overses, vi ser dog, at det sker meget sjældent, faktisk i under 3-4% af tilfældene ." "...Heldigvis er det formodentligt kun i meget få tilfælde, at dette får alvorlige konsekvenser for patienten, idet diagnosen og dermed behandlingen i langt de fleste tilfælde blot forsinkes." Det er udtalelser som disse der, for visse lægers vedkommende, legitimerer en for afslappet holdning mht. lægelig omhu. Det skal her bemærkes, at forsinket udredning kan få særdeles alvorlige konsekvenser ! Du bør være bevidst om at det er en forarmet, overbebyrdet sundhedssektor, hvor ikke alt går efter bogen, du henvender dig til. Påstand 1, Case 2, er ikke besvaret. Påstand 2, Citat "....fandt man i under 10-15% af tilfældene årsagen i en somatisk lidelse . Det kan således tyde på, at det mere er undtagelsen end reglen, at fysiske symptomer er tegn på organpatologi eller patofysiologi." Forklaring. Jeg anfægter somatiseringsproblemets størelsesorden. Udfra mit almenmenneskelige kendskab, er der ikke hold i at så mange skulle være somatiserende. Kan der være sket en forveksling af tallene, således af antal lægekontakter er noteret som antal individer ? Og er opklarende konsultationer, hvor undersøgelse ikke er nødvendig, talt med ? vh Hans Prag http://hansprag.dk/term |
Menu
| Til Praksisudvalget mfl.
31-01-08 Ugeskr Læger 2002;164(42):4909 Hyppige brugere i almen praksis Hvad der karakteriserer dem og forslag til håndtering UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_42/UFL__2002_42_37306 "I dansk almen praksis mødes lægen og patienten gennemsnitligt tre gange om året, hvortil kommer telefonkontakter (Amtsrådsforeningens hjemmeside: www.arf.dk, afsnit med statistik). Bag disse tal gemmer sig dog en stor variation i brugen af almen praksis, idet både dansk og international forskning tyder på, at omkring 7% af den voksne befolkning tegner sig for en tredjedel af samtlige konsultationer og besøg i almen praksis (1-7). Denne gruppe patienter kaldes ofte hyppige brugere. Betegnelsen hyppige brugere defineres i denne sammenhæng som statistisk fænomen og er således ikke synonymt med for eksempel besværlige patienter."  Altså, 7% hyppige brugere, heraf en mindre del somatiserende. TERM-uptodate s. 11 "Det er vist, at omkring ¼ af patienterne, der henvender sig hos egen læge, lider af en somatoform lidelse ifølge ICD-10 kriterier, og mange flere henvender sig pga. fysiske symptomer uden sikkert organisk grundlag . I en amerikansk undersøgelse af de 25 hyppigst forekommende fysiske symptomer blandt personer, der søgte læge, fandt man i under 10-15% af tilfældene årsagen i en somatisk lidelse . Det kan således tyde på, at det mere er undtagelsen end reglen, at fysiske symptomer er tegn på organpatologi eller patofysiologi." Hvordan hænger det sammen ? Er antallet af konsultationer og kontakter noteret som antal patienter ??? Må man godt det ?? Og er følgende citat i overensstemmelse med lægefaglig erfaring ? "De fleste læger er formodentlig enige i, at det er umuligt helt at undgå, at somatiske lidelser overses, eller at en forkert somatisk diagnose forfølges, ligegyldigt hvor omhyggelig man er. Heldigvis er det formodentligt kun i meget få tilfælde, at dette får alvorlige konsekvenser for patienten, idet diagnosen og dermed behandlingen i langt de fleste tilfælde blot forsinkes." Hans Prag |
Menu
| J.nr. AU-2007-602-013
01-02-08 Kære Hans Prag Vedhæftet sendes Praksisudvalgets svar på Deres henvendelse vedr. TERM-modellen. Med venlig hilsen Per Møller Madsen Per Møller Madsen, kontorchef Aarhus Universitet, Ledelsessekretariatet Ndr. Ringgade 1 DK-8000 Århus C Tlf.: +45 8942 1142 E-mail: pmm@adm.au.dk Praksisudvalgets regler |
| Kære Per Møller Madsen
01-02-08 Praksisudvalget Mange tak for svaret. Jeg medgiver at mine indvendinger indeholder lægefagligt stof. Men for at gøre det kort: Jeg har forholdt mig til at enheden der formidler TERM-modellen, kalder sig Forskningsenhed ( -en for funktionelle lidelser. ), og at de i modellen fremførte påstande må være forskningsmæsigt forankret. Det må være muligt, indenfor Praksisudvalgets mandat, at forholde sig til følgende. Hvilket videnskabeligt grundlag er der, for påstanden om at forsinket udredning og diagnostik er uden væsentlige gener ? Og, hvilket videnskabeligt grundlag er der, for påstanden om det meget store patientvolumen der anses for at være somatiserende ? ( Ref. Ugeskrift ) vh Hans Prag |
| J.nr. AU-2007-602-013
01-02-08 Kære Hans Prag Efter drøftelse med Praksisudvalgets formand skal jeg oplyse, at udvalget betragter sagen som afsluttet, da der ikke er kommet nye oplysninger af betydning for sagen frem. Med venlig hilsen Per Møller Madsen |
| Kære Per Møller Madsen
01-02-08 Efter grundige overvejelser, må jeg meddele at jeg har fuld forståelse for Praksisudvalgets vægring ved at svare på lægefaglige spørgsmål, men at jeg ikke kan betragte sagen som afsluttet, før der er svaret på de relevante indvendinger i forhold til god videnskabelig praksis. vh, Hans Prag |
Menu
| Til medlemmer af Praksisudvalget mfl.
02-02-08 Da jeg ikke kan se af korrespondancen med formand og sekretariat, om medlemmerne af udvalget er fuldt orienteret om alle forhold, tilsendes dette. Jeg har sammentrængt et større sagforhold til to meget klare og meget enkle spørgsmål vedrørende god videnskabelig praksis. Jeg har bedt om dokumentation for 1) Forskninghedens påstand om, at forsinket udredning og diagnose af somatiske lidelser, ingen væsentlige ulemper har. og 2) Dokumentation for det påståede, meget store, antal somatiserende patienter i almen praksis. Såfremt dokumentation eksisterer, kan det ikke være noget stort problem at fremskaffe denne. Modsat vil endnu et forsøg på at 'glide af' eller svare udenom, svække praksisudvalgets trværdighed faretruende. ad 1) afviger signifikant fra normal indsigt på området. ad 2) stærkt afvigende forskningsresultat, Ugeskrift... http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TI DLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_42/UFL__2002_42_37306 TERM-uptodate s. 18. "....er det formodentligt kun i meget få tilfælde, at dette får alvorlige konsekvenser for patienten, idet diagnosen og dermed behandlingen i langt de fleste tilfælde blot forsinkes." TERM-uptodate s. 11. "I en amerikansk undersøgelse af de 25 hyppigst forekommende fysiske symptomer blandt personer, der søgte læge, fandt man i under 10-15% af tilfældene årsagen i en somatisk lidelse. Det kan således tyde på, at det mere er undtagelsen end reglen, at fysiske symptomer er tegn på organpatologi eller patofysiologi." Envidere, http://hansprag.dk/term vh Hans Prag |
Menu
| Til Praksisudvalget 06-02-08 Som det fremgår, udbreder PF påstande på fejlagigt grundlag. Forskningsenheden modtager fondsmidler udfra disse forkerte oplysninger. Jeg vil endnu engang opfordre Praksisudvalget, Rektor eller andre, ved Århus Universitet, med et minimum af pondus, til kritisk at gennemgå PF's stærkt manipulerende forskning. Enhedens agressive markedsføring er desuden en trussel mod seriøs biomedicinsk videnskab. Forslag til hjemmearbejde. Læs TERM-uptodate med henblik på konsistens. Det må også klart falde indenfor praksisudvalgets mandat at tage stilling til... Ugeskr Læger 2006;168(20):2001 Funktionel lidelse: 'Det indgår ikke i definitionen, at tilstanden er »en psykisk sygdom«, eller at der skal kunne påvises en psykosocial årsag'. ved bla. Per Fink TERM-uptodate. Om uforklarede/funktionelle symptomer. Betegnelserne anvendes synonymt med somatiserende lidelse På hvilket videnskabeligt baseret grundlag valideres denne påstand. Jeg ved at en del, engelske, psykiatere begår samme fejl, - det bliver det kun værre af ! Funktionel lidelse er IKKE somatisering. Det er et groft brud på videnskabelig seriøsitet at påstå andet. Hans Prag http://hansprag.dk/term |
Menu
| Til Hans Prag,
10-02-08 Jeg skal bekræfte modtagelsen af Deres seneste mails. På Praksisudvalgets vegne skal jeg på den baggrund meddele, at der efter udvalgets opfattelse ikke er fremkommet nyt i sagen, som giver udvalget anledning til at revurdere eller ændre udvalgets tidligere beslutning som meddelt Dem den 1. februar d.å. Med venlig hilsen Palle Bo Madsen Professor Formand for Praksisudvalget |
| Til Praksisudvalget m.fl.
10-02-08 Mange tak,, Jeg vil bemærke at jeg med baggrund i min profession, ikke er vant til så uspeciferede svar. Mht. angivelsen 'seneste mails' vil misforståelser kunne undgås, hvis det var oplyst pr. hvilken dato der refereres til. Og vedrørende fraværet af nyt, må det forventes at der refereres til konkrete ankepunkter. Man kunne for eksempel skrive, - Vedrørende ankepunkt 1) kan det meddeles at man fra universitets side mener/ikke mener at forsinket somatisk udredning indebærer nogen væsentlig ulempe for patienten, idet vi refererer til følgende tilgængelige kilder...... Ligeledes må det være overkommeligt at forholde sig til ankepunkt 2) vedrørende det oppustede patientvolumen. Jeg imødeser et for universitet værdigt og fyldestgørende svar. vh Hans Prag |
Skitser, ej sendt
Menu
| Funktionelle
lidelser er IKKE nødvendigvis somatisering. TERM-modellen
sætter lighedstegn mellem somatisering og funktionelle lidelser. Dette
er ikke i overenntemmelse med normal terminologi. Sundhedspersonale
undervises efter modellen, og ALLE funktionelle patienter behandles som
psykiske
tilfælde !!!
Se her
Print og hæng
op |
| Jeg er bekendt med i det mindste et eksempel på praksis
vedrørende
spørgeskemaundersøgelser på instituttet. Jeg har fået refereret
følgende. - Interviewer og patient sidder overfor hinanden.
Interviewers forlæg ligger på bordet, således at de kan læses af
patienten. Patienten ved således at nærværende emne f.ex. er
depression, og kan indrette sine svar efter om hun vil undgå at være
anset for depressiv. Efter flere skemaer er besvaret med normalt
nærværende sprog, holder interviewer en blyant op for patienten og
spørger om hvad dette er........ Patienten kan se at det nu er demens
der spørges til. Hun er naturligvis målløs. Og går derfra med den
opfattelse, at projektet er primitivt og useriøst. Eksempel på spørgeskemafejl. Funktionsevne. ( Ikke fra TERM ) Spørgsmål: ' kan du skifte pære i en lampe' Sengeliggende forestiller sig at en pære ligger klar og at hun kan skifte pæren i sengelampen uden at rejse sig, så hun svarer ja. Oppegående forestiller sig at hun skal hente en stige, afmontere en skærm, skifte pæren, montere skærm, ned af stigen og sætte den på plads. Så hun svarer nej, selvom hun er klart bedre end den sengeliggende. Eksempel på tåbeligt spørgeskema. Instruktion: 'Sæt kryds ud for det svar, der er nærmest det, De mener, er rigtigt. Som for eksempel' ( ) Mand ( ) Kvinde. Fra brugerundersøgelse vedr. hjemmeplejen i Slagelse. |
| Velstillede kvinder får kræftundersøgelse først. POLITIKEN 28-01 |
| 188
henvisninger fra hele Jylland og Fyn - 56 afsluttet. Hvor er alle de
andre ? I 2006 modtog klinikken således 188 henvisninger, hvoraf de 110 blev afvist. Der blev påbegyndt behandling af 83patienter i 2006. 56 patienter blev afsluttet i 2006. Klinikken har gennemført 3 gruppebehandlinger á 9 sessioner pr. gruppe samt påbegyndt endnu en gruppebehandling i december 2006. Klinikken har i betydeligt omfang givet råd og vejledning vedrørende konkrete patienter til læger og sociale myndigheder. ( Fra årsberetning 2006 ) Hvor mange er behandlet i almen praksis ? 100 ? 1000 ? |
| Manden tæver konen, og bliver straffet. Kvinden driver
manden til vanvid, helt gratis. Behandlere og sagsbehandlere driver medmennesker til vanvid, helt gratis. |
| Ugeskr Læger 2002;164(42):4909 Hyppige
brugere i almen praksis I dansk almen praksis mødes lægen og patienten gennemsnitligt tre gange om året, hvortil kommer telefonkontakter (Amtsrådsforeningens hjemmeside: www.arf.dk, afsnit med statistik). Bag disse tal gemmer sig dog en stor variation i brugen af almen praksis, idet både dansk og international forskning tyder på, at omkring 7% af den voksne befolkning tegner sig for en tredjedel af samtlige konsultationer og besøg i almen praksis (1-7). Denne gruppe patienter kaldes ofte hyppige brugere. Betegnelsen hyppige brugere defineres i denne sammenhæng som statistisk fænomen og er således ikke synonymt med for eksempel besværlige patienter. Somatisering er ikke nogen stor post i det samlede regnskab !? Ikke kvantiseret Hvor mange faktiske ? Antal kontakter i almen praksis 2006, 38 929 489 . Danmarks Statistik. Det kunne se ud som om PF har taget tallene for kontakter, men skriver 'patienter'. Det giver faktisk en forskel !! TERM-uptodate s. 11 Det er vist, at omkring ¼ af patienterne, der henvender sig hos egen læge, lider af en somatoform lidelse ifølge ICD-10 kriterier, og mange flere henvender sig pga. fysiske symptomer uden sikkert organisk grundlag . I en amerikansk undersøgelse af de 25 hyppigst forekommende fysiske symptomer blandt personer, der søgte læge, fandt man i under 10-15% af tilfældene årsagen i en somatisk lidelse . Det kan således tyde på, at det mere er undtagelsen end reglen, at fysiske symptomer er tegn på organpatologi eller patofysiologi. |
| 7% af den voksne befolkning tegner sig for en tredjedel
af samtlige konsultationer og besøg i almen praksis To procent ejer halvdelen af verdens rigdom............... Og ca. halvdelen af lægerne er ringere end gennemsnittet !! Varians er et fulstændigt normalt fænomen - en naturlov. Det er blåøjet at forsøge at 'normalisere' mennesker. Det er prisværdigt at forstå det enkelte menneske, og at være med til at aflaste tyngende problemer. Men det er noget andet der skinner igennem teksterne. Det er holdningen: Vi kan ikke lide dig, - du er for dyr... Man kan ikke bruge industriøkonomi på menneskesamfund. Lad være at regeringen ikke ved bedre, - men et universitet ? Siden regeringsskiftet 1983 har vi skullet finde os i at blive kaldt for gamle, for syge, for dumme og for dovne. |
| TERM problemer, Per Finks arbejde er overvejende
papirforskning,
baseret på udvalgt litteratur, fortrinsvis stærkt debatterede engelske
kilder. Per Fink har indført stoffet til DK, uden den nødvendige
kritiske bearbejdning, og uden megen kendskab til praksis i dansk
sundhedsvæsen. TERM-modellens målsætning er diffus, og PF er
tilsyneladende ikke klar over de skader gentagne sparerunder siden 1983
har påført området, og han er ikke klar over i hvilket omfang projektet
kan misbruges. PF er næppe heller klar over det overlægetyranni der
findes på visse afdelinger, og som gør det yderst vanskeligt for
'uønskede' patienter at få den behandling de har krav på.
Selv
har jeg oplevet en ekstrem overlegen neurologisk overlæge: "Det der, (
haha ), det kan de ordne på Risskov på fjorten dage." |
| Indsæt de manglende ord: "Jeg har i hvert fald mødt ledere med ____ ___ ___. De er karismatiske, føler ikke skyld, har altid ret, og de evner derfor heller ikke at indgå i en dialog." |